Granly er en gård med stor gæstfrihed, hjemlig hygge og ro. Hvilket skyldes dens beboere, i stuehuset bor nemlig Lene og Henning. De var klar til at gribe vores idé om at etablere privat pasningsordning i de skønne omgivelser som gården faciliterer. Og er altid klar på at give en hånd med!
På Granly bor ligeledes en masse forskellige dyr, som er en aktiv del af vores hverdag. Mød dem her!
Henning D er bondemanden på Granly og vores altmuligmand. Han tager os gerne med i traktoren, mejetærskeren eller hvad der ellers står for tur.
Ligeledes hjælper han med de tunge idéer vi får, så de kan blive ført ud i livet.
Lene D er sjældent hjemme i dagstimerne, da hun arbejder som bogholder. Men når hun er, så er hun alle dyrenes beskytter - Hun hjælper med at passe dyrerne om aftenen og i weekender.
Ligeledes hjælper hun os med bogføringen og er altid klar på nye idéer.
Bailey er Simones 6 årige hund. Molly er Henning og Lenes 2 årige hund. Begge kommer de fra samme skønne hundemor.
De elsker at komme med i skoven og give den gas.
Reja er den skønneste 21 årige hoppe, som glædeligt tilbyder en træktur.
Reja er mor til Ipenya.
Ipenya er den mildeste 2 årige hoppe, som også glædeligt tilbyder en træktur.
Hun vender tit rumpen mod en, for at få en til at klø hende.
Ovre i stalden bor grisene, som har de blødeste tryner og elsker når vi kommer og strør halm.
På Granly findes en masse katte, både tamme og vilde. I maj har vi altid fornøjelsen af killinger.
Lille Per (den hvide) samt Pippi (den sorte) er vores skønne bløde kaniner, som elsker rester fra urtehaven.
Vi har 10 skønne høns med forskellige racer, så vi kan få en farverig palette af æg.
Lad dit barn slå stærke rødder i naturskønne omgivelser på landet!
28 70 70 25
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes