Vores lejrpladser


Vores hverdage foregår udendørs og med naturen lige i baghaven. Vi har omkringliggende Granly 200 hektar at boltre os på. På kortet til højre kan I se de pladser vi bruger mest. 

Gryden


I gryden har vi vores bivuak samt en bålplads. Det er her vi bygger huler, klatrer i træer og får del i alle skovens indtryk - lige fra læ og duften af de store granner, til de hurtigløbende skovmyrer, mossets bløde pude og rådyrets efterladenskaber. 

Indianerpladsen


På indianerpladsen har vi et lille vandhul samt Dibbelbæk, som løber. Her tager vi ned med fiskenettet samt luppen og undersøger smådyrene i vandet. Op til pladsen går naboens køer, som vi hilser på. Ligeledes ønsker vi os at pladsen en dag også har en tipi.



Søen


Omme bagved skoven ligger søen, her kommer en masse forskellige dyr. Særligt ænder, gæs, viber og fiskehejren. Ligeledes går også rådyrene og andre af skovens dyr herned og drikker vand.